Et måltid.
Jeg kunne se, at her på trævæggen var der en mulighed for at udvide den kunstneriske udsmykning med en anden type værk. Jeg valgte derfor at lave en 18 m lang konkret billedfrise/relief, som skilte sig udfra den øvrige udsmykning i atriet og netop fokuserede på de daglige men specifikke funktioner for dermed at give forsøgsområdet en identitet, som var let at genkende. Jeg ville derfor gerne bruge nogle af de symboler som instituttet benytter og sætte dem ind i en ny og abstrakt kontekst. Billedfrisen/relieffet kom derfor til at bestå af gibs tallerkner og gibs cylindre monteret på trævæggen samt borede huller ind i trævæggen – tilsammen et relief hen over hele trævæggens flade.
Gibs tallerknerne har tre forskellige størrelser svarende til en flad tallerken, en dyb tallerken og en desserttalllerken. Gibs er et produkt, som oftest bliver brugt som skitsemateriale i billedhuggerkunsten, men idet det her er brugt som det endelige materiale, lægger udsagnet op til eksperimentet, det ufærdige, forsøget. Og ved at bruge gips flytter jeg opmærksomheden fra den konkrete tallerken til billedetpå en tallerken. Tallerknerne er placeret forskudt for hinanden i små grupper, men forholder sig kompositorisk til hinanden. De bliver ikoner på et måltid.
De hånddrejede gipstallerkner er ikke det eneste billedelement i frisen. Der er også boret nogle cyllinder-formede huller ned i trævæggens overflade. I nogle af disse, er der placeret cylinderformede gipsstykker (gibspropper). I andre står hullet åbent, så man ser ind i væggens indre.
Da ”gipspropperne” mest af alt er en geometrisk form og ikke nogen betydningsbærende figur, fungerer de sammen med hullerne i væggen som et slags konkret abstrakt lag på billedfladen. Disse følger hinanden kompositorisk så gips cylinderne altid er placeret i et hul og løfter sig fra fladen. Hul og cylinder er nært forbundne og bliver til en metafor. For hvis man tænker på forskning i human forbrænding, giver tallerkner, huller og propper en vis mening. For hvad der kommer ind skal forbrændes, for så at komme ud igen i en anden form.
