krigsmaling 2006 Krigsmaling Motivet er hentet i make-up-emballage; nærmere betegnet små, flade plastikbeholdere med øjenskygge og rouge. Producentens logo er erstattet af navne og udsagn. Nogle mere almindelige og genkendelige end andre. Koblingen mellem farve og udsagn skaber stærke associationer. Farven bliver i visse tilfælde et udtryk for en personlighed og forbindes måske med en særlig type kvindelighed. Men samtidig er billederne blot ren overflade – kompositioner af farve og form, der leger med forholdet mellem figur og grund. ”Krigsmaling” er som andre malerier en bearbejdning af lærredets overflade, der – i lighed med make-up og andre camouflage-teknikker – manipulerer med virkeligheden. Akryl på lærred og mdf, 47×50 cm, 2007