Big Shopping Akryl på 10 mdf-kasser af varierende størrelser. Fx 240x102x45 cm, 2006/2007
Med en forkærlighed for det enkle og koloristisk afdæmpede sætter Minimalismen i dag et afgørende præg på interiør- og møbeldesign. ”Big Shopping” trækker møbelkult og designfetich ind i kunsten og referer direkte til nutidens forbrugskultur. De bemalede mdf-kasser springer fra den præcise køkkenrepræsentation over reol-lignende former til mere abstrakte kompositioner. Et greb der markerer, hvordan kunst, der er gjort til hverdagsæstetik, nu igen kan føres tilbage til kunstens sfære. Fra Judd til Kvik, fra Kvik til kunstrum.
Institut for Samtidskunst Overgaden, 2006 / Esbjerg Kunstmuseum, 2007